Cooperative Learning i alle fag - skab engagement i din undervisning

Kursusnr. 2012-309

Beskrivelse

 

Engagement, kommunikation og aktivitet i undervisningen. 

 

Cooperative Learning eller Læring i Fællesskaber, som det kan kaldes på dansk, er de seneste år blevet en kæmpe succes i Danmark. Metoden er ikke ny, men rammer på et tidspunkt, hvor skolen står over for mange forskellige udfordringer i forhold til undervisningen af eleverne. Metoden kan være med til at skabe et fællesskab i klassen og egner sig lige så godt til de stille elever, som til de elever, der har brug for bevægelse og aktivitet.

 

Cooperative Learning er en veldokumenteret samarbejdsmetode, som hjælp af de indbyggede strukturer bliver et nemt og effektivt redskab i den daglige undervisning. Metoden er anvendelig i alle fag og på alle klassetrin.  Undervisningen er tilrettelagt så elevernes læring fremmes og udvikler deres intellektuelle og sociale evner.

Undervisningens tyngdepunkt flyttes fra at være lærercentreret til at være en proces, der lægger vægt på elevernes aktive deltagelse.

Det centrale i metoden er at hjælpe andre og deltage aktivt i at nå et fælles mål.

 

Kurset består af en vekselvirkning mellem teorien bag Cooperative Learning og afprøvning af mange forskellige øvelser og strukturer. Der vil være fokus både på klassefællesskabet og på læreren som leder i klassen.

 

Kursisterne får en række konkrete redskaber med hjem fra kurset, så det er muligt direkte at gå hjem i sin egen klasse og starte med at undervise efter principperne uden at skulle lave sin hidtidige undervisning helt om

 

 

Målgruppe


Lærere i grundskolen. Kurset henvender sig til alle fag, på alle trin

Arrangør

Danmarks Privatskoleforening og Frie Skolers Lærerforening i samarbejde med UCsyd

Bemærk

Kurset er et grundkursus i cooperative Learning og kan med fordel kombineres med mere fagspecifikke kurser som fx

 

- Cooperative Learning i matematik (se under matematik)

- Cooperative Learrning i fremmedsprog (se under engelsk/tysk)

- Cooperative Learning i dansk som andetsprog ( se under dansk) 

Instruktør

Mette Stange. Uddannet folkeskolelærer 2001, har primært undervist i overbygningen i dansk og tysk. PD i projektledelse og organisationsudvikling, pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler 2008-2011. Selvstændig konsulent og indehaver af firmaet ”Nu Kan Du Lære Det”, der tilbyder privatundervisning. Har arbejdet med CL i teori og praksis de sidste 5 år.

 

Dato

29.10.2012 - 31.10.2012

Sted

Hornstrup Kursuscenter, Vejle

Timer

20

Kursuspris

5.450

Tilmelding

Danmarks Privatskoleforening
Kursussekretariatet
Ny Kongensgade 10, 1. sal
1472 København K
Tlf: 33307930
Fax: 70202643
ah@privatskoleforening.dk
Senest 01.05.2012