Funktionel grammatik på mellemtrinnet - sprog og teksttyper

Kursusnr. 2012-310

Beskrivelse

 

Kurset præsenterer en helt ny tilgang til arbejdet med sprog og grammatik i mellemtrinnets danskundervisning.

  

Den australske genrepædagogik har vist sig at være et godt udgangspunkt for en moderne sprog- og grammatikundervisning. Her er det faglige udgangspunkt sproglærens funktionelle side. Målet er altså, at eleverne skal opnå en forståelse af sætningsopbygning, ordklassers funktion, led osv.

 

Det teoretiske udgangspunkt er den såkaldte systemisk funktionelle lingvistik, og vi afprøver masser af eksempler i praksis med udgangspunkt i moderne børnelitteratur. Der arbejdes med inspiration fra Cooperative Learning, hvor alle elever aktiveres:

 

 

  • Forhåndsviden om sproglige fænomener aktiveres
  • Eleverne reflekterer over egen og andres brug af sproget
  • De konstruerer ny viden i samarbejde med andre 


Målet er, at eleverne bliver bedre til:

 

  • at skrive
  • at forstå, hvad de læser
  • at nyde andres sprogkunst 

 

Formål


Kurset giver et indblik i nyere teorier om undervisning i sprog og teksttyper - og ikke mindst masser af praktiske ideer til, hvordan de kan omsættes til konkrete undervisningsforløb, der kan kvalificere elevernes læsning og skrivning.


Målgruppe

Dansklærere på mellemtrinnet. Der kræves ingen forudsætninger for at deltage.

Arrangør

Danmarks Privatskoleforening og De Frie Skolers Lærerforening i samarbejde med UCsyd

Bemærk

Kombiner evt. dette kursus med kurset - Cooperative Learning i alle fag , og bliv endnu klogere på grundtankerne bag Cooperative Learning  (se under pædagogik)

 

Kurset kan også med fordel kombineres med Trine Mays mellemtrinskursus i dansk i foråret 2013 - "Bliv verdens bedste dansklærer". (se under dansk) 

Instruktør

Trine May.

Master i børnelitteratur, forfatter til en lang række undervisningsbøger til danskfaget og artikler om børnelitteratur og medier, har været med til at udarbejde faghæftet for faget dansk, Fælles Mål 2009.

Dato

01.11.2012 - 02.11.2012

Sted

Hornstrup Kursuscenter, Vejle

Timer

14

Kursuspris

3.600

Tilmelding

Danmarks Privatskoleforening
Kursussekretariatet
Ny Kongensgade 10, 1. sal
1472 København K
Tlf: 33307930
Fax: 70202643
ah@privatskoleforening.dk
Senest 01.05.2012